Hvorfor kjemper mennesker mot Gud?

rfor kjemper folk mot Gud og mot hans ord? Av Allan K. Hansen

Forstander for den frie evangeliske forsamling i Aalborg i Danmark.

Hvorfor kjemper folk mot Gud og mot hans ord? Av Allan K. Hansen

Hvorfor kæmper mennesker mod Gud og hans ord?

Iflere uger har der pågået en hed debat i Danmarks største dagblad angående tro og videnskab. Det begyndte med, at avisen skrev en lederartikler, hvori man kaldte troende kristne for »mørkemænd« og sammenlignede Jesu undere med mytologi i lighed med troen på de gamle nordiske guder Odin og Thor. Samtidig latterliggjorde man dem, der tror på Guds skaberværk og fremhævede udviklingslæren som mere troværdig.

Dette affødte en mængde læserbreve for og imod troen på skabelsen og en levende Gud. Mange højt uddannede og fremtrædende personer gav deres synspunkt tilkende, og de fleste af dem havde blot foragt til overs for dem, som kunne tro på, at Gud skabte verdenen, og at han skabte mennesket i sit billede. De mente, at vi helt sikkert var et produkt af en udvikling fra ubetydelige skabninger via abe-stadiet til det nuværende menneske. Ifølge disse »kloge« folk er alt i verden opstået ved tilfældigheder.

Udover at det er mig en gåde, at man kan tro på at universet, planeterne og stjernerne fungerer med tusindedele af sekunders nøjagtighed som følge af en tilfældig eks-plosion i himmelrummet, gav det mig samtidig anledning til at tænke på, hvorfor de kæmper for deres holdninger, og hvad konsekvensen bliver for dem i fremtiden.

Så enkelt er det å bli frelst. Ingen egne gjerninger eller fagre følelser, selv om det ofte følger meget sterke følelser med når Herren fører oss inn i sin nærhet, og opp på "tabors høyder. Ja da kjenner man i sannhet att det er Godt, ja vidunderlig å være Frelst. Men dt er ikke disse følelser som frelser oss, eller er beviset på att vi er frelst men vi blir frelst ved den enkle Hjertetroen på Jesus, sammen med bekjennelsen av han som Herre i våre liv. Da blir vi frelst, og vil før eller siden merke att barnekårets ånd roper Abba fader i vårt indre. Hovedbeviset på att vi er frelst har vi skriftelig i Guds Ord. For sier skriften: Dersom Du med Din munn Bekjenner att Jesus er Herre, og i Ditt Hjerte tror att Gud oppreiste Ham fra de døde. Da skal Du bli Frelst.

Jeg skal ikke her prøve at uddybe, hvorfor udviklingsteorien ikke er så holdbar, som de vise påstår. Mit hovedformål er at forklare, hvorfor de har disse holdninger og hvorfor de kæmper så indædt for dem. — Det er også værd at nævne, at Darwin, som de ofte henviser til, ved afslutningen af sit liv, frasagde sig sine holdninger og omvendte sig til Gud. Det hører man aldrig nævnt af dem, som forsvarer udvik-lingslæren.

Hvorfor slås denne verdens kloge for at modbevise Guds eksistens og skaberkraft?

Jeg tror, der er to hovedårsager. Det går dybere end blot at forsøge at dokumentere videnskabelige ting. Der er nogle åndelige aspekter i denne voldsomme indsats for at afskaffe skabelsesberetningen. Dem gør vi (og de) klogt i at betragte nærmere.

Hovmod og dårskab går hånd i hånd

Den første finder vi i Romerbrevet 1, 20 og 22: »Thi hans (Guds) usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses fra verdens skabelse af, idet de forstås af hans gerninger, så de (denne verdens vise) er uden undskyldning... – Mens de påstod, at de var vise, blev de dårer«. Det er meget underligt, men dog et faktum, at mennesker i deres visdom bliver så hovmodige, at de mener at være klogere end den Gud, vi tror på. De bliver besjælet af den samme oprørsånd, som gjorde at englen Lucifer blev kastet ud af himmelen, fordi han ville være som Gud. I dag er den samme person kendt som djævelen eller satan. De »kloge« menneskers vigtigste mission synes at være at afskaffe Gud. »Dårerne siger i deres hjerte: Der findes ingen Gud« (Salme 53,1). I deres menneskelige visdom er de blevet tåbelige og uden forstand.

Uden Gud er der ingen evig dom og fortabelse

Når de forkaster Bibelens skabelsesberetning og i stedet vælger ud-viklingsteorien, så er det dels et udtryk for, at djævelen er lykkedes i at forblinde deres øjne, så de tror løgnen frem for sandheden (Ro-merne 1,25), og dels udtryk for et hovmod, som får dem til at tro, at de ved bedre end Bibelens ord.

Ved at tilsidesætte Guds skaberværk, forsøger de samtidig at afskaffe Gud. For hvis der ikke findes nogen Gud, så er der heller ingen, de skal stå til regnskab for, når livet er slut. Dette nævner de ikke, men det er en væsentlig årsag til, at de prøver at overbevise sig selv og andre om, at der ikke eksisterer nogen levende Gud. I så fald kan vi jo leve som vi vil, uden at tage hensyn til Gud eller mennesker. For da vil der ikke blive dom over synden, og så får uretfærdighed ikke sin velfortjente straf. Og i så fald er der ingen mening med livet.

Hvad er konsekvenserne i denne verden ved at forkaste Gud?

Der er både forfærdelige konsekvenser i dette liv og i evigheden for dem, som forkaster Gud og hans frelse.

Guds vrede rammer dem, der forkaster Guds skaberværk, selv om de burde vide bedre

Romerne 1, 18-19): »Thi Guds vrede åbenbares fra Himmelen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, som undertrykker sandheden ved uretfærdighed; det som kan erkendes om Gud, ligger jo åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem«.

Vold, uretfærdighed og moralsk forfald er en følge af Gudsfornægtelse

Fordi man ikke vil dyrke Gud og give ham æren for skaberværket, har man åbnet for løgnens ånd. Hvis man ikke vil vide af sandheden, får man automatisk løgnen. Præcis som da jøderne i forbindelse med påsken skulle frigive en fange. De valgte at korsfæste Jesus (sandheden) og frigive forbryderen Barabbas. Lovløsheden blev sluppet løs på bekostning af sandheden og kærligheden. Fordi de ærede og dyrkede skabnin-gen fremfor Skaberen, fik det frygetlige konsekvenser.

Romerne 1, 24-31 siger blandt andet: »Derfor gav Gud dem hen i deres hjerters lyster til urenhed«. Resultaterne blev: »Kvin-der og mænd vendte sig fra hinanden og lå med nogle af samme køn (homoseksualitet), de fik et uværdigt sind, der kom ondskab, have-syge, mordlyst, folk blev gudshadere, voldsmænd, opfindsomme på ondt, ulydige mod forældre« og meget mere elendighed.

Den reelle årsag til uretfærdigheden, volden og kriminaliteten i sam-fundet er, at man har villet afskaffe Gud. Så prøver disse »dårer« at ændre adfærden hos de unge gennem terapi, oplysningskampagner og mere politi på gaderne for at få kriminaliteten og misbruget ned, alt imens det er deres egen skyld, at udviklingen er gået i den forkerte retning. Når man ikke vil høre om Gud og Bibelen, så får man automatisk lovløsheden. Det er nemlig samme åndskraft som står bag både ud-viklingslæren og ondskaben, nemlig djævelen.

Stakkars, naive, intellektuelle personer, som i deres bundløse uvidenhed og åndelige forblindelse har sluppet djævelen løs og tror, at problemerne kan løses gennem oplysning og kundskab.

Det er hovedrystende at læse, at mange af dem, der forkaster Gud som skaberen, er positive overfor budet om næstekærlighed, som kristendommen indeholder. Man-ge af dem synes også, at de ti bud er et udmærket grundlag for samfundet. Men den Gud, som alene kan vise os kærlighedens vej gennem sin Søn, Jesus Kristus, vil man ikke vide af. Dog, uden Gud er der ingen kærlighed, kun et desperat forsøg på at være gode overfor hinanden. Et forsøg, der som alle ser, er dømt til at mislykkes.

Hvad er konsekvenserne i evigheden ved at fornægte Guds eksistens?

Der er ingen ateister i helvede. I fortabelsen vil der ikke være en eneste, som bevivler Guds eksistens. Da skal hvert knæ bøje sig for Jesus og erkende, at han er Herre og den ene-ste virkelige sandhed. Men da har denne erkendelse ingen frelsende virkning. Kun en håbløs indrømmel-se af en fejlslagen indstilling i livet.

Hvor er det sørgeligt, at mange af dem, som ikke er regnet for noget særligt i denne verden, har forstand nok til at begribe, at de behøver Gud og hans frelse, mens de vise spadserer lige forbi den åbenbare sandhed, som ligger foran dem.

Jesus sagde: »Jeg priser dig, Fader, Himmelens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for de vise og kloge og åbenbaret det for de umyndige. Ja, Fader! Thi således skete det, som var din vilje« (Mattæus 11,25-26). Gud ler af de de vises »visdom«, men samtidig græder hans hjerte, fordi de en dag vågner op i helvede. Da må de sande, at de (mis)brugte hele livet på at modbevise Gud, og den evige konsekvens er fortabelsens håbløse fortvivlelse og smerte.

Kæmp ikke imod Gud, men kapitulér og overgiv dig til ham

Han er alligevel den klogeste og den stærkeste. I dag er han din Frelser, i morgen kan han være din dommer. Valget er dit. Det bedste du kan gøre er at overgive dit liv til ham.

Han har magt til at tage dit liv, men også til at skænke dig livet. Du alene afgør, om du skal få det bedste ud af livet og evigheden. Som en forkynder sagde engang: »Giv dit liv til Gud, han kan få mere ud af det, end du selv kan«.

Allan K. Hansen

(hentet fra http://www.fef-aalborg.dk/index.html med tilatelse fra Allan Hansen forstander i Den frie Evangeliske forsamling i Aalborg)

Skriv en kommentar: (Klikk her)

123hjemmeside.no
Antall tegn tilbake: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

17.08 | 12:54

Amen! Klart og forståelig! Likevell er det slik Peter sa at de ubefestede tolker noen av Paulus skrifter til sin egen undergang. Summen av Guds ord er sannhet!

...
21.05 | 09:59

Et vekker rop som rører ved meg, jeg ser ingenting i 2017 ,håper din røst ennu høres.

...
03.05 | 14:33

Ja, så er det ikke annet enn utfyllelse av Paulus undervisning og Jakobs undervisning..Ingen motsetning...

...
22.07 | 05:03

Må Gud velsigne deg og din familie! Godt å høre et slikt vitnesbyrd!

...
Du liker denne siden
Hei!
Prøv å lage din egen hjemmeside som jeg.
Det er enkelt, og du kan prøve det helt gratis.
ANNONSE